8. maj 2002

FM2002/21

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning nr. x af xx. xxx 2002 om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger

Afgivet til 2. behandling

 

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut
Landstingsmedlem Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit, suppleant for Ole Lynge
Landstingsmedlem Mogens Kleist, Kandidatforbundet

 

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen under FM2002 gennemgået forslaget.

Udvalget har i forbindelse med udvalgsbehandlingen af forslaget haft en del møder i forbindelse med FM02. Udover en lang møderække har udvalget haft Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur i samråd, og har tillige haft et møde med KANUKOKA.

Nærværende forslag er en del af en større og sammenhængende lovpakke på boligområdet. De øvrige forslag, som forventes vedtaget under Forårssamlingen 2002, er vedrørende boligfinansiering, leje af boliger, støtte til boligbyggeri og andelsboliger.

1.0 Lovteknisk funktion

Landstingets Lovtekniske Funktion har gennemgået forordningsforslaget og er fremkommet med en række bemærkninger. Udvalget har modtaget Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs besvarelse af disse bemærkninger og erfarer, at direktoratet i videst muligt omfang har implementeret de anviste ændringer.

2.0 Udvalgets generelle holdning

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ser positivt på nærværende forslag til Landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger. Forslaget vil have den positive konsekvens, at lejere i Hjemmestyrets eller kommunale udlejningsejendomme nu vil få mulighed for at blive ejer af deres nuværende lejebolig.

Udvalget noterer med tilfredshed, at nærværende forslag vil være medvirkende til at tilskynde - de økonomiske velstillede - lejere til at overtage deres lejebolig.

Endvidere noterer udvalget med tilfredshed, at de lejere, som ikke ønsker at overtage deres lejebolig, sikres deres hidtidige rettigheder.

Ydermere konstaterer udvalget med glæde, at nærværende forslag vil give kommunerne bedre muligheder for at opføre nye boliger på grund af de forventede salgsindtægter af udlejningsejendomme.

3.0 Udvalgets holdninger

Udvalget har på baggrund af de afholdte møder med relevante parter, udvalgsmøder og tilkendegivelser under forslagets 1. behandling drøftet indgående brugen af salamimetoden.

3.1 Brugen af salamimetoden

Forslaget opererer med to måder en kommunalbestyrelse kan sælge sine boliger på. Den første måde er, at en kommunalbestyrelse sælger sine boliger stykvis - populært kaldet salamimetoden. Den anden måde er, at 3/4 af lejerne køber sine boliger som ejerboliger.

Selvom en kommunalbestyrelse har to måder at afhænde sine boliger på, har kommunalbestyrelsen i realiteten kun en måde - nemlig hvis 3/4 af lejerne køber deres bolig.

Hvis en kommunalbestyrelse vælger at afhænde boliger efter salamimetoden, vil kommunalbestyrelsen allerede miste sit flertal i ejerforeningen, når der er omdannet to lejeboliger til ejerboliger, idet kommunalbestyrelsen, som repræsenterer de øvrige lejere i boligafdelingen, kun har en stemme.

Jf. et samråd med Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur fremkom han med følgende begrundelse til dette forhold:

"For det første bør en kommunalbestyrelse afholde sig fra at sælge boliger i en ejendom, såfremt kun et fåtal af lejerne har vist interesse i at købe sin bolig. Det er min vurdering, at såfremt der ikke er tilslutning fra mindst ½ af lejerne, så skal kommunalbestyrelsen lade være med at sælge lejligheder i ejendommen."

Endvidere udtalte Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur til samrådet, at Landsstyreområdet generelt har frarådet brugen af salamimetoden og anbefalet metoden, hvor mindst 3/4 af lejerne i en konkret ejendom har forpligtet sig, før omdannelsen kan ske.

Salamimetoden er medtaget i forslaget efter opfordring fra Nuup Kommunea og KANUKOKA.

Et enigt udvalg er enige med Landsstyret i deres betragtning om, at såfremt der ikke er tilslutning fra mindst ½ af lejerne, så skal kommunalbestyrelsen lade være med at sælge lejligheder i ejendommen.

4.0 Udvalgets indstilling

Et flertal af udvalgets medlemmer bestående af Siumut og Atassut indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har.

Et mindretal af udvalgets medlemmer bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til forkastelse med følgende begrundelse.

Ifølge et samråd med Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur blev der oplyst følgende overfor udvalget i forbindelse med udvalgets spørgsmål vedrørende opgørelse af en boligs eventuelle beliggenhedsværdi.

"....Nu er det engang således, at vurderingen af, hvad der er herligt er en meget individuel vurdering fra person til person. Hvad jeg kunne betragte som en herlighed, kunne andre betragte som en plage."

Et mindretal af udvalgets medlemmer er enig med Landsstyremedlemmet i, at en boligs beliggenhedsværdi kan opfattes forskelligt, og det er individuelt bestemt. Det er korrekt. Men udvalget er ligeledes af den opfattelse, at det er uden for diskussion, at der er en større beliggenhedsværdi ved en bolig med udsigt over fjorden, end ved en bolig med udsigt til en baggård.

Et mindretal af udvalgets medlemmer vil gerne med et eksempel eksemplificere problemstillingen. To lejere, der bor som lejere i det samme boligkompleks i identiske lejligheder. Den eneste forskel er, at lejer 1 har en flot fjordudsigt, og lejer 2 har udsigt til en baggård. Ifølge forslaget vil de to lejere komme til at betale den samme teknisk-økonomiske pris for deres bolig, hvis de ønsker det. Ved et eventuel fremtidig salg af deres lejligheder vil lejer 1 kunne opnå en større pris, end lejer 2, da lejer 1 som sagt har en beliggenhedsværdi i form af en flot fjordudsigt, som lejer 1 kan kapitalisere i forbindelse med et videresalg. Modsat med lejer 2, som muligvis vil få en lavere pris end den gennemsnitlige markedspris, da en udsigt til en baggård ikke er videre attraktiv.

Da lejerne ikke har indflydelse på, hvilke lejlighed de får, når de bliver tildelt en lejlighed, er det tilfældighedernes spil, om de får en bolig med en høj eller lav beliggenhedsværdi. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil der være en risiko for, at lejligheder med høj beliggenhedsværdi vil hurtigt blive solgt, og omvendt med de lejligheder, der har en lav beliggenhedsværdi.

Et mindretal af udvalgets medlemmer er af den opfattelse, at det er uholdbart, at boligernes beliggenhedsværdi ikke bliver indregnet i prisfastsættelsen. Prisfastsættelsen af boliger virker for tilfældigt, idet lejerne ingen indflydelse har på, om man som sagt får tildelt en bolig med høj eller lav beliggenhedsværdi.

Et mindretal af udvalgets medlemmer opfordrer derfor Landsstyret om at fremkomme med et ændringsforslag, således at prisfastsættelsen af boliger sker både ud fra en teknisk-økonomisk vurdering, og ligeledes tager højde for boligens beliggenhedsværdi.

Et mindretal af udvalgets medlemmer bestående af Kandidatforbundet fremkommer med følgende spørgsmål og bemærkninger til forslaget:

- Hvad vil der ske med de kommuner, der ikke har realkredit?

- Faglig vurdering af KANUKOKAs forslag om at afhænde boliger til markedspris med et eventuelt 20-30 år lang realkreditlån i stedet for 15 år.

- Faglig vurdering af kontrolmuligheden. Hvis lejlighederne bliver solgt til en teknisk-økonomisk pris, er der mulighed for snyd i forbindelse med salg.

Derudover vil det have været hensigtsmæssigt, hvis der var fremkommet nogle alternative modeller, så udvalget havde nogle alternative modeller at vælge imellem.

Endvidere er Kandidatforbundet er af den opfattelse, at hvis ½ af lejerne ønsker at blive ejere, skal lejerne have ret til at overtage deres lejlighed. Det er en ændring fra forslaget, hvor der kræves 3/4 af lejerne.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

	Godmand Rasmussen, Atassut Formand
Tommy Marø, Siumut Næstformand		Per Rosing-Petersen, Siumut
Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit		Mogens Kleist, Kandidatforbundet